Online users: 3 (Map)
~~~ Club IOI Denmark ~~~
webmail
Nyheder
Kalender
Opslagstavle
Nyhedsbrev
Shop 101
Rigtrim
Klasseregler
Baner
 
Club 101
Medlemskab
Kontingent 
New Blood
Bådliste
Aphrodite
Merchandise
Bibliotek
 
Championship
ØresundsCup
 
Links
 
Teknik
Rigtrim

Standard rigtrim for en Aphrodite101 per april 2008.

Sætning
Der er et par ting at huske, når man sætter masten. Det er nemmest at sætte topvanterne først, dernæst forstaget. Så kan kranen nemlig undværes resten af vejen. Der er to røstjern i hver side. Topvantet skal sidde forrest. Forstaget skal have en længde omkring 11,70m. Juster med toggles.

Trimning
Vantskruerne skal være velsmurte med vantskrue olie. Det er afgørende, at disse kan håndskrues næsten op til max. Ved høje mastespændinger er det desuden vigtigt at smøre godt, fordi det (rustfri stål) gevind i vantskruerne kan koldsvejse og ødelægges ved høje spændinger. 

  1. Slæk topvanter, undervanter, bagstag, hækstag og alle fald, så masten er helt ubelastet.
  2. Stil masten lige (*) på topvanterne.
  3. Tot topvanterne til max ved håndkraft.
  4. Stil masten lige (*) på undervanterne.
  5. Tot undervanterne til max ved håndkraft, og slæk mindst 3 omgange, eller indtil masten IKKE bøjer bagud på midten.
  6. Træk hækstaget i bund, svarende til cirka 15cm gang på selve hækstaget.
  7. Tot topvanterne til max ved håndkraft plus 5 omgange med værktøj.
    Slæk hækstaget. Forsigtigt.

Når du er færdig, så mål højden af alle vantskruer med millimetermål og noter det til næste sæson.

Checkpunkter
Nå du har trimmet færdig, kan du checke, om alt er ok ved følgende: 

  1. Kig op ad mastesporet og check at det er lige. Kig fra begge sider. Sæt evt. storfaldet fast i svanehalsen og tot det op. Check at mastesporet og faldet følges ad.
  2. Masten skal hælde agterover. Der kan være en lille forspænding på masten. Kig op ad storfaldet, når det er sat fast i svanehalsen. De nye master er stivere, og de behøver ikke forspændingen for at holde faconen. Nye sejl syes til nye master, og derfor skal en ny mast med nye sejl være ret. Ældre og mere hule sejl kan rettes til ved at give masten en lille krumning. Igen kig på mast og storfald sat fast i svanehalsen. Der kan være en lille flitsbue. Max er 8cm jvf klassereglerne.
  3. Topvanterne skal føles meget hårde, næsten som en væg at gå ind i.
  4. Undervanterne skal være blødere, men ikke slaskede. Undervanternes
    spænding afhænger af dit storsejl. Jo hulere storsejl, jo blødere undervanter.

Tilretning
Masten skal som regel efterspændes efter et par dage, da det hele giver sig lidt den første tid. Første gang på vandet vil det som regel også være nødvendigt at justere undervanterne en smule under sejl. Gå op på kryds. Kig på masten. Går den til luv eller læ på midten. Vend, og juster undervantet.   

*) Lodret
Det er ikke altid, at vanter og røstjern er nøjagtig lige lange. Topvant kan checkes med fokkefald. Undervant checkes med spilerophald. Sæt faldet/ophalet fast i rælingen med en fiskevægt (10kg), og juster vanterne indtil den viser det samme i begge sider. Et målebånd kan bruges, men det strækker altid, og det er svært at holde samme spænding i begge sider. Har man ikke en fiskevægt, kan en stor flaske vand bruges som vægt, for at sikre at spændingen er den samme.

God fornøjelse,

Morten